Klagenævn - Ankenævn

De enkelte klagenævn kan have forskellige regler, så informationerne på denne side er de generelle regler, der gælder for de fleste nævn.

Mange sagstyper kan ikke behandles i byretten, før sagen har været behandlet af et anke- eller klagenævn.

Det er typisk sager, hvor den ene part (klageren) er forbruger, og den anden part er erhvervsdrivende.

Hvad

Et klagenævn har et sekretariat, hvor der sidder en række sagsbehandlere, som forbereder de enkelte sager. Sagsbehandleren kommer typisk med et forslag til, hvordan sagen skal afgøres af nævnet.

Nævnet består af en formand, som typisk er landsdommer eller højesteretsdommer, og et antal menige medlemmer, som kan være udpeget af forbruger- og interesseorganisationer.

Nævnet mødes et vist antal gange pr. år, hvor der træffes afgørelse i sagerne på baggrund af det forslag, som sagsbehandleren er fremkommet med. Det varierer, hvor lang tid nævnet bruger på hver enkelt sag, men man kan godt risikere, at nævnet kun bruger 1 minut eller mindre på en sag.

Hvordan

Nævnets sekretariat skal hjælpe forbrugeren ved at formulere klagen og udfylde et klageskema.

Det er tit meget billigt at få behandlet en klage i et klage- eller ankenævn; klagegebyret er oftest få hundrede kroner, som man tilmed får tilbage, hvis nævnet giver forbrugeren ret i klagen.

Forbrugeren risikerer desuden ikke at skulle betale omkostninger til den erhvervsdrivende, hvis nævnet giver den erhvervsdrivende ret.

Fordele

Det er meningen, at behandlingen i et ankenævn skal være hurtigere end en sag i byretten. Dette er efter mange advokaters mening ikke bevist eller sandsynliggjort.

Hvis nævnet giver dig, som forbruger, ret, vil det være nemt at få fri proces til en efterfølgende retssag; hvis du opfylder de økonomiske betingelser. Det vil ligeledes være nemt at få forsikringsretshjælp, hvis man har en retshjælpsforsikring, der dækker.

Ulemper

Der er 3 ulemper ved at få sagen behandlet i et klagenævn :

Nævnets afgørelse har kun vejledende værdi. Ingen af parterne er forpligtet til at rette sig efter nævnets afgørelse.
Ingen af parterne kan få fri proces / forsikringsretshjælp / retshjælp til behandlingen i nævnet, således at parten kunne få advokatbistand. Det er nævnets sekretariat, som rådgiver og hjælper begge parter. Det er nævnet, som skal sørge for, at alle argumenter og beviser bliver fremlagt i sagen.
Nævnets afgørelse har stor bevisværdi ved en evt. efterfølgende retssag.

ad 1.
Hvis den erhvervsdrivende ikke vil rette sig efter nævnets afgørelse, skal forbrugeren i byretten, for at få en dom, som kan bruges i fogedretten.

Forbrugeren kan benytte reglerne om småsager og forenklet inkassoproces.

ad 2.
Både forbrugeren og den erhvervsdrivende overlader det helt til nævnets sekretariat at forberede sagen ordentligt, grundigt og juridisk korrekt.

Selvom der tit sidder en højesteretsdommer e.l. som formand for nævnet, er det i realiteten sekretariatet, som træffer afgørelse i nævnets sager; nævnet og formanden 'godkender' afgørelsen.

ad 3.
Uanset at det er sekretariatet, og ikke nævnet med en højesteretsdommer som formand, der i realiteten har truffet nævnets afgørelse, har denne afgørelse meget stor bevisværdi i en efterfølgende retssag.

Dette betyder, at det er meget svært for en part at få rettet op på fejl eller misforståelser, som måtte være sket i klagenævnet.

Det er specielt virkeligt svært for den tabende part at få fri proces og forsikringsretshjælp, hvilket kan betyde, at den tabende part ikke kan få lejlighed til at få nævnets afgørelse prøvet i byretten.

Du kan på www.forbrug.dk

læse mere om ankenævn og klagenævn, herunder links til alle de godkendte klagenævn.