Fejl ved blodprøven

Det er ingen hemmelighed, at det vigtigste bevis, som Politiet har mod spiritusbilister, er blodprøven.

Desværre er det heller ikke nogen hemlighed, at blodprøven af Politiet, og Domstolene, betragtes som et 100 % sikkert bevis.

Der er faktisk ingen dommer, som i praksis vil undlade at stole på blodprøven.

Blodprøver er også meget sikre, og betydeligt mere sikre end udåndingsprøver, men det er altid fornuftigt at tage alt "med et gran salt".

Der er ingenting, der er 100 % sikkert.

De personer, der påstår, at blodprøven er 100 % sikker, lider derfor af det såkaldte Titanic-syndron. Titanic var jo som bekendt 100 % synke-fri, men hvad skete der ?

Det er derfor meget vigtigt at få offentliggjort de tilfælde, hvor der faktisk er tvivl om blodprøvens pålidelighed.

Hvis du kender til andre eksempler, må du meget gerne sende en email til advokat Christian Vinaa

Når du læser nedenstående liste over sager, hvor der er konstateret fejl med blodprøverne, vil du konstatere,

- at det i ingen af sagerne kunne konstateres, hvad der egentlig gik galt,
- at Politi og Retskemisk Afdeling, Retsmedicinsk Institut

stadig benægter, at der er begået fejl,
- samt at Politiet i flere af sagerne ikke havde noget særligt 'ønske' om at finde ud af, hvad der var gået galt.

Bemærk:
Udover nedenstående liste, er der mange sager, hvor bilisten bliver dømt efter blodprøven, selv om bilisten påstår ikke at have drukket, eller påstår at have drukket mindre end det, promillen svarer til.

De fleste af disse sager kan formodentlig tilskrives bilistens dårlige erindring af hvor meget akohol, der faktisk blev drukket, men der er sandsynligvis også tilfælde, hvor bilisten faktisk er dømt på et forkert grundlag; dvs. justitsmord.

Der har i en årrække været fast ca. 15.000 spritsager om året i Danmark.
Hvis der er fejl i bare 1 promille ( 1/1000 eller 1/10 % ) af disse, er det 15 sager.
Hvis der er fejl i bare 1/2 promille, er det mindst 7 sager.
Hvis der er fejl i bare 1/10 promille af sagerne, er det 2 sager, hvor bilisten bliver dømt, selv om han/hun er uskyldig.

Maribo. Juni 1998
40 - årig kvindelig bilist. Blodprøve tages juni 1998. Blodprøve viser promille på 2,75.
Byretten i Maribo frikendte kvinden på trods af blodprøven, idet der ikke i blodprøven kunne findes rester af den medicin, som kvinden tog. Byretten mente derfor, at blodprøven med en promille på 2,74 ikke var kvindens. Der var altså sket en forbytning af blodprøven. Et vidne forklarede desuden, at kvinden ikke virkede beruset bare 15 min. før Politiet standsede kvinden.
Politiet foretog aldrig en DNA-test af blodprøven, og der er derfor ingen, der ved, hvad der egentlig skete. Politiet undlod også at anke dommen til Østre Landsret.

Retskemisk Afdeling, Retsmedicinsk Institut

. 17 blodprøver forbyttet. Maj 1997.
I juli 1998 fik offentligheden at vide, at 17 blodprøver i maj 1997 var blevet forbyttet på Retskemisk Afdeling.
Retskemisk Afdeling fandt, på trods af en politiundersøgelse, aldrig frem til, hvordan forbytningen kunne være sket, men fastholdt, at forbytning af blodprøver aldrig kunne ske, og grundet de nu forhøjede sikkerhedsforanstaltninger for fremtiden heller aldrig ville kunne ske igen.

Brædstrup. Marts 1996.
Mandlig 20-årig bilist stoppet 2. marts 1996. Blodprøve viste en promille på 3,22. Vidner forklarede, at bilisten både før og efter blodprøven ikke viste tegn på beruselse. Der blev foretaget kontrol af blodprøven, som viste, at det genetisk var bilistens blod.
Byretten i Brædstrup dømte bilisten, men Vestre Landsret frifandt bilisten.
Det blev aldrig undersøgt, hvad der var gået galt.

Nyborg. Maj 1989.
19-årig mandlig bilist stoppet 31. maj 1989 i Kerteminde. Blodprøve, udtaget på Nyborg Sygehus, viste en promille på 5,64.
Byretten i Nyborg dømte bilisten, men Østre Landsret frifandt bilisten, idet en promille på 5,64 er dødelig, men bilisten ved anholdelsen ikke virkede død eller kraftig beruset.
Det blev aldrig opdaget, hvad der var gået galt.