|
Advokatfirmaet Christian Vinaa
Høeghsmindevej 21 2820 Gentofte Tlf. (+45) 39 62 00 92 Fax (+45) 39 62 38 92 Email - Klientkonto |
||
|
|
|||
|
|
|||
|
Forsikringsretshjælp
» Aktuelt » Civile retssager » Straffesager
» Spirituskørsel
» Advokatbistand » Vejledninger » Blodprøven » Politiet » Kørekortet » Bøde og straf » Udåndingsprøven - Forsikringsproblemer - Straffeattesten - Tilkendegivelsen - FAQ om Spirituskørsel - Sverige - Svenske regler - Hvis promillen er < 1,21 - Klienten blev FRIKENDT » Rådgivning » Retshjælp » Vinaa's Vejledninger » Om advokatfirmaet » Om denne hjemmeside
Medlem af
American Bar Association |
F A Q - Oftest stillede spørgsmål
Kan jeg få fri proces eller retshjælp til min Spiritussag ? Nej. Der er INGEN muligheder for at få fri proces, advokatretshjælp, retshjælp eller forsikringsretshjælp til en straffesag. Spirituskørsel er en straffesag / kriminalsag, og retshjælp kan kun fås til civile sager. I straffesager kan du få en advokat beskikket som din forsvarer. Den beskikkede advokats salær bliver altid fastsat og betalt af retten. Hvis du bliver frikendt, betaler staten salæret. Hvis du bliver dømt, opkræver Politiet sagens omkostninger ( dvs. bøden + udgift til læge + udgift til analyse af blodprøven + advokatsalæret ) hos dig. Læs mere: Omkostningerne - Hvad koster det ?. Kan jeg ikke lige ringe til advokat Christian Vinaa, fortælle hvad der er sket, og høre hvad han mener om min sag ? Du kan benytte vores HOT-LINE telefon på 20 770 773 og tale med advokat Christian Vinaa. Men du kan ikke forvente at få at vide i telefonen, hvad der kan gøres i din sag; For det første kan ingen ansvarlig advokat rådgive dig om dine muligheder ud fra alene det, som du fortæller. Advokaten skal læse Politiets rapporter. For det andet er der ca. 15.000 sager om spirituskørsel om året. Advokat Christian Vinaa kan af tidsmæssige grunde ikke tilbyde telefonisk at sagsbehandle bare en brøkdel af disse 15000. Netop fordi der er mange, der ringer / faxer / emailer for 'bare lige' at høre, om der er noget at gøre, har vi lavet Vinaa's Quick Check - VQC, men du er også velkommen til at ringe til vores hot-line. Jeg vil gerne selv læse, hvad der står i Politi-rapporten. Sender advokat Christian Vinaa mig en kopi ? Nej. Det må vi ikke. Retsplejeloven siger, at en advokat ikke må sende eller give en klient kopi af politirapporterne. Klienten må gerne læse Politirapporterne, hvis advokaten forbliver i samme rum hele tiden. Men - jeg anbefaler, at du skriver til Politiet og begærer aktindsigt i din sag; dvs. at du vil have kopi af Politirapporterne. Hvad er så forskellen ? At der i de politirapporter, som advokaten får, er fx. cpr.nr. og adresser på vidner og andre personfølsomme oplysninger. Disse oplysninger vil typisk være streget ud i den kopi, du vil få. Advokaten har endvidere ret til at få ALLE de oplysninger, som Politiet ligger inden med. Din begæring om aktindsigt er begrænset, jfr. loven om aktindsigt. Hvis jeg selv kan skaffe Politirapporterne fra Politiet, kan jeg så ikke bare lige sende disse rapporter til advokat Christian Vinaa, og så lige høre, hvad han mener om min sag. ? Nej. Det kan du ikke. De rapporter, som du i givet fald får tilsendt fra Politiet, er ikke nødvendigvis 100 % de samme, som en advokat vil få tilsendt. Dvs. der kan være yderligere vigtige oplysninger i de rapporter, som advokaten får sendt. Benyt Vinaa's Quick Check - VQC i stedet for. Jeg bor i Jylland / på Fyn. Kan det betale sig at få advokat Christian Vinaa fra København til at tage min sag ? Retten fastsætter din advokats salær, uanset hvor din advokat har sit kontor. Det er normalt, at retten forlanger, at beskikkelsen af en 'udenbys' advokat ikke omfatter advokatens rejsetid og transportomkostninger. Det eneste, der er dyrere ved at tage en udenbys advokat, er derfor betaling for advokatens rejsetid og transportomkostninger. Hvis du kan finde en lokal advokat, der har samme erfaring med Spiritussager som advokat Christian Vinaa, er dette billigere. Læs mere: Omkostningerne - Hvad koster det ?. Du har dog mulighed for at anmode om bistand fra advokat Christian Vinaa, uden at advokat Vinaa møder i retsmødet; dvs. få råd og vejledning vedr. din sag; fx. ved at benytte Vinaa's Quick Check - VQC. Er der mange, som advokat Christian Vinaa får frikendt ? Lad mig sige det med det samme: "Nej, og gud-ske-lov for det", for ellers ville Politiet anklage mange helt uskyldige. 100 % frifindelser er sjældne. Men der er forholdsvis mange, der opnår en lavere bøde, eller kan 'nøjes' med en betinget frakendelse af kørekortet. Hvorfor har advokat Christian Vinaa specialiseret sig i Spiritussager ? Først: Det Danske Advokatsamfund Der-næst: Spirituskørsel er et område indenfor Strafferetten, hvor retssikkerheden er meget lille - forstået på den måde, at Politiet har meget vidtgående rettigheder, og hvor det afhænger af rene tilfældigheder, om man mister sit kørekort betinget eller ubetinget. Med andre ord; Det er et område, hvor der er brug for en kritisk advokat. Jeg synes, at loven og straffen for Spirituskørsel er meget uretfærdig. Hvorfor gør I ikke noget ved det ? Det er regeringen og Folketinget, der laver reglerne. Desværre er Politikerne tit ofre for indslag i pressen om fx. en moder, der har mistet sin 17'årige datter p.g.a. en spritbilist. Reglerne for de ca. 15.000 spritbilister om året, bliver derfor lavet ud fra de ulyksagelige ca. årligt 150 dræbte, der altid er 'godt stof' i pressen. Jeg synes, at I burde skamme Jer over, at I forsvarer drukkenbolte og dumme svin, der kører spritkørsel. Du mener til forskel for mordere og voldtægtsmænd ? Enhver, der kræves straffet af staten, har ret til en forsvarer. Spritbilister bliver undtagelsesvis frikendt i retten, men det er måske bedre, at uskyldige bliver dømt, end at en enkelt skyldig bliver frikendt ? Der er årligt ca. 15.000 spritsager i Danmark. Hvis Politiet tager fejl i bare 1 promille af sagerne, er det 15 sager årligt. |
ADVARSEL MOD NOGLE BYRETTER
Læs mere
Indtil den 09. september må der grundet ferie og kursus påregnes forlænget sagsbehandlingstid.
Vinaa's Quick Check
Husk, at vi nu også tilbyder Vinaa's Quick Check til de klienter, som ikke ønsker egentlig advokatbistand til deres sag, men som gerne 'lige' vil have checket, om der kan gøres noget i deres sag; fx. om tilkendegivelsen er korrekt. ....og det koster kun kr.1.495,50, incl. moms.
Grundet domstolsreformen er sagsbehandlingen hos Domstole og Politi STADIG kraftigt forsinket. Det varierer dog meget fra retskreds til retskreds. Der er enkelte retskredse, hvor det går bedre. Læs også denne side
Der er intet vi fra advokatside kan gøre for at fremme Deres retssag.
Gentofte Postkontor har meget sen og tilfældig udbringning af post.
Benyt fax eller email, hvis det er vigtigt, at vi modtager forsendelsen indenfor 72 timer efter afsendelsen. |