Hvem er arving ?

En arving arver ALTID en brøkdel af dødsboet. Fx :
[ 1/2 ]
[ 1/3 ]
[ 1/8 ]
[ 5/12 ]

Den vigtigste ting i et dødsbo er af få afklaret :

hvem der er arving
hvem der ikke er arving
hvem der måske er legatar
i stedet for at være arving

OG
hvor meget den enkelte arving skal arve

Arvingerne
Det er KUN arvingerne, der bestemmer i et dødsbo. Andre familiemedlemmer, uanset hvor tæt de stod afdøde, har ingen rettigheder i dødsboet.

Man kan være arving på 2 måder :

Ifølge arveloven
Ifølge afdødes testamente

ad 1.
Arveloven fastsætter reglerne for hvem, der arver hvem.

Kort sagt arver de nærmeste familiemedlemmer. Fjernere familiemedlemmer arver kun, hvis der ikke er flere af de nærmeste familiemedlemmer.

Arveloven opdeler arvinger i tre "arveklasser" :

Arveklasse 1
Ægtefælle og børn.
Børnebørn træder i afdøde børns sted.
Er der ingen arvinger i arveklasse 1, går man videre til arveklasse 2.

Arveklasse 2
Forældre, søskende og nevøer/niecer.
Forældre arver hver halvdelen.
Er én eller begge forældre døde, arver forældrenes øvrige børn, uanset om de er afdødes søskende eller halvsøskende.
Er afdødes søskende også døde, arver deres børn; afdødes nevøer og niecer.
Hvis der ikke er nogen arvinger i arveklasse 2, går man videre til arveklasse 3.

3. arveklasse
Bedsteforældre, far- og morbrødre, fastre/mostre.
Er bedsteforældrene døde, arver deres børn; afdødes far- og morbrødre, fastre/mostre.
Fjernere slægtninge arver IKKE jfr. arveloven.
Er der ingen arvinger i arveklasse 3., går arven til statskassen.

ad 2.
Afdøde kan i et testamente havde bestemt, at en bestemt person eller organisation skal være arving.

Man SKAL være nævnt i et gyldigt testamente, for at blive arving. Det er IKKE tilstrækkeligt, at afdøde fx. altid har omtalt en person som "sit barn" eller "sin arving".

Der er ingen juridisk forskel på arvinger jfr. arveloven, og arvinger jfr. et testamente. De er i dødsboet ligestillede og har samme rettigheder.

Arving eller legatar ?
En arving arver ALTID en brøkdel af dødsboet; fx. 1/2 eller 5/12.

Hvis en person arver en bestemt sum penge, fx. kr.100.000,- ( sum-legat ) , eller en bestemt genstand, fx. et bestemt maleri ( genstands-legat ), er personen IKKE arving, men er legatar.

Legatarer har kun 1 rettighed i forbindelse med et dødsbo: At få sumlegatet udbetalt eller få genstandslegatet udleveret rimeligt hurtigt efter dødsboets påbegyndelse.

Størrelsen på arven
Arvingerne arver altid hver en bestemt brøkdel af dødsboet. Størrelsen af brøken afhænger af dels arveloven og dels et evt. testamente.

Arveloven fastsætter nogle faste arve-brøker. Det er fx. fastsat, at brødre og søstre arve ligeligt; dvs. den samme arvebrøk. Afdøde kan dog i et testamente have ændret dette, således at en person skal arve mindre eller mere end de andre.

Advokat Christian Vinaa har behandlet dødsboer i hele Danmark siden 1985.

Kontakt advokat Christian Vinaa, hvis du ønsker en erfaren advokat til at behandle et dødsbo.