advokat Vinaa Par@(©) logo Advokatfirmaet Christian Vinaa
Stiftet 1989
Advokatfirmaet Christian Vinaa
Høeghsmindevej 21
2820 Gentofte
Tlf. (+45) 39 62 00 92
Telefax - Email - Klientkonto

FORSIDE | FAQ | SITE-MAP | SØG | HANDICAPPET | OTHER LANGUAGESenglish



Forsikringsretshjælp
Følg Advokatfirmaet Christian Vinaa på :
Youtube FacebookTwitter




» BLOG om retssikkerhed

» Civile retssager

» Straffesager

» Spirituskørsel

» Dødsboer



» Vinaa's Vejledninger

» Om advokatfirmaet

» Om denne hjemmeside


» Fartbøde

» Parkeringsbøde

Christian Vinaa's Blog :
SMOKKA



Benyt Vinaa's
Guide til retssager






støt vores soldater





Voldsoffer - Bistandsadvokat


"...Såfremt du har været offer for en alvorlig forbrydelse, f.eks. vold eller en sædelighedsforbrydelse, kan retten beskikke en advokat for dig. En sådan advokat kaldes en bistandsadvokat.

Bistandsadvokatens opgave er at hjælpe og støtte dig under sagen, ligesom han på dine vegne vil fremsætte eventuelt krav om erstatning. Udgiften til advokaten afholdes af staten. Politiet vejleder dig om reglerne om beskikkelse af bistandsadvokat. ...".

Du kan downloade en informations-folder om dine rettigheder :
"Har du været udsat for en forbrydelse ?" pdf ( PDF-fil 72 KB )

Begrebet bistandsadvokat er forholdsvist nyt i Danmark; det blev indført omkring 1980.

Bistandsadvokat kaldes også "advokat for forurettede"; forurettede er offeret for volden.


Hvem betaler bistandsadvokaten ?

Det er altid staten, som betaler bistandsadvokaten, uanset hvad du tjener, størrelsen af din formue, eller størrelsen af den erstatning, som du måske får.

Det er MEGET VIGTIGT, at du forstår, at en advokat kun har krav på at få salær af retten i din sag, når retten har udmeldt advokaten som din bistandsadvokat.

Typisk bliver din advokat derfor nødt til at vente med at udføre arbejde i din sag, indtil advokaten er blevet beskikket af retten som din bistandsadvokat.

Hvis du vil have bistand, FØR retten beskikker din advokat som din bistandsadvokat, må du derfor selv betale for denne bistand.

Det er derfor meget vigtigt, at du straks anmoder Politiet om at få en bistandsadvokat.

Du kommer aldrig selv til at betale noget af bistandsadvokatens salær, medmindre du træffer særskilt aftale med bistandsadvokaten om udførsel af noget arbejde, som IKKE er omfattet af bistandsadvokatens pligter som netop bistandsadvokat.

Hvis du fx. også gerne vil have, at bistandsadvokaten skriver dit testamente, er denne bistand selvfølgelig ikke omfattet af bistandsadvokatens pligter, og du skal derfor selv betale herfor.

Udgiften til psykolog vil typisk være en udgift, som du kan få refunderet, som en del af den erstatning, du skal have, men det kan din bistandsadvokat fortælle dig mere om i din konkrete sag.
Selv om bistandsadvokaten selvfølgelig skal bistå og støtte dig, er bistandsadvokaten IKKE din psykolog eller græde-skulder.

Ingen dommer vil tilkende en bistandsadvokat salær for at have holdt 3 møder om ugen med dig, hvis der ikke er noget reelt indhold i møderne, så du kan ikke forlange dette af din bistandsadvokat.

Hvis du "bare vil tale om din sag" - "have luft for din frustration og vrede" - eller bare trøstes, bør du søge hjælp hos familie, venner eller fx. en offer-rådgivning, eller måske bede din læge om en henvisning til en psykolog e.l.


Hvad er bistandsadvokaten's pligter / arbejde ?

Bistandsadvokatens arbejdsopgaver er ikke på forhånd fastlagt eller beskrevet i lovgivningen.

Bistandsadvokatens bistand er naturligvis begrænset til selve den konkrete voldssag, men herudover er det i vidt omfang op til en enkelte bistandsadvokat at afgøre og vurdere fra sag til sag, hvad bistandsadvokaten skal bistå ofret med.

Typisk er bistandsadvokaten dog med til alle afhøringer hos Politiet. Af praktiske årsager kan bistandsadvokaten dog ikke være til stede ved den første afhøring hos Politiet.

Denne artikel om bistandsadvokatens pligterpdf-fil prøver at beskrive bistandsadvokatens pligter og arbejdsopgaver.


Bistandsadvokat kontra forsvarer ?

Du bør vide, at der er meget stor forskel på at være bistandsadvokat for et voldsoffer og at være forsvarer / beskikket forsvarer for en tiltalt.

Forsvarerens opgave består i at få tiltalte frikendt. Forsvareren har ikke nogen bevisbyrde i straffesagen. Forsvareren kan i teorien ( og i praksis ) læne sig tilbage, og nøjes med at kritisere politiets materiale, og alene nedlægge påstand om, at politiet ikke har bevist, at tiltalte er skyldig.

Man kan, (med et lille ordspil ), sige, at forsvarerens rolle er defensiv.


Bistandsadvokatens opgave er at varetage ofrets interesser. Hvis ofret vil have erstatning, skal ofret kunne bevise og dokumentere dette. Politiet hjælper IKKE ofret med at bevise sine tab.

Bistandsadvokaten rolle er derfor at være aktiv, at finde beviser / dokumentation; at være i angrebet.


Du bør derfor, hvis du får en bistandsadvokat beskikket af retten, uden at kende advokaten i forvejen, få oplyst, hvor mange gange om året advokaten er bistandsadvokat, og hvor mange gange om året han er forsvarer.

Hvis han mest er forsvarer, er der en risiko for, at advokaten er mere vant til disse sager, og derfor også mere vant til at være i defensiven. Dette er IKKE i din interesse.


Straffesagen

I selve straffesagen har forsvareren og bistandsadvokaten modstridende interesser.

Forsvareren arbejder for, at ofret skal have så lille en erstatning som muligt, ( idet det jo er tiltalte, som i sidste instans risikerer at skulle betale ), hvorimod bistandsadvokaten skal arbejde for, at ofret får så stor erstatning som muligt.

Det er dog IKKE bistandsadvokaten's opgave at få tiltalte dømt skyldig. Det er anklagerens opgave at få tiltalte dømt.

Ofret har, ( sådan som reglerne er ), ingen juridisk interesse i at få tiltalte dømt skyldig. Dette er naturligvis noget pjat, fordi ethvert offer vil føle det meget uretfærdigt, hvis en gerningsmand bliver frikendt.

Sålænge ofret kan bevise, at ofrets skader / tab er en følge af en forbrydelse, har ofret krav på erstatning, uanset om en gerningsmand findes, endsige dømmes for forbrydelsen. Derfor har ofret ingen juridisk interesse i, at gerningsmanden bliver dømt.




Juridisk clip-art
Kontoret er lukket :

17.05.2013 - 21.05.2013.
Begge dage inklusive.
Kontoret er lukket :

03.06.2013 - 21.06.2013.
Begge dage inklusive.
Postdanmark har meget
uregelmæssig tømning af postkasser.

Breve fra advokat Christian Vinaa
kan derfor være op til 5 dage undervejs,
- - - selv som A-post.
Klager til Postdanmark er resultatløse.
Grundet domstolsreformen er sagsbehandlingen hos domstole og Politi STADIG kraftigt forsinket. Generelt har domstolene forbedret sig KRAFTIGT i 2011 og 2012.
F.s.v.a. Politiet varierer det meget. Der er desværre stadig flere politikredse, især Vestegnens Politi,, hvor alm. ekspeditioner tager flere måneder. Læs også BLOG om retssikkerhed

Der er intet vi fra advokatside kan gøre for at fremme Deres retssag.
Dette siger klienterne
om advokat Christian Vinaa :

"...det var meget dejligt med det flotte resultat, som ikke mindst er Din fortjeneste, hvilket vi gerne vil sige dig mange tak for....Lizzie R."

"...Tak for din hjælp og støtte ... du var 'professionalism personified' throughout this case !...Martin H."

"...jeg fik en meget hurtig behandling og blev holdt underrettet om alt via mail ... Ikke mange mennesker udfører sit arbejde med det tempo og entusiasme som du gør...Erik P."

"...Mange tak for din meget professionelle hjælp...Bjarne S."


Er der ALDRIG utilfredse klienter ?
Selvfølgelig er der det -
man kan ALDRIG gøre ALLE tilfredse.



Adobe MacIntosh Apple Valid HTML